Kære Rapport
Sidste vinter var jeg ude for en lille oplevelse, som jeg sent vil glemme. En aften var jeg så vej hjem ad nogle små og lidt befærdede veje. Det sneede kraftigt, og pludselig sad jeg fast i sneen.
Jeg prøvede at skovle bilen fri, men det opgav jeg hurtigt. Og jeg anså det fuldkommen nytteløst at vente på hjælp. Klokken var næsten 22.
Jeg overvejede, om jeg skulle lade bilen stå og begynde at gå hjem. Men det var jeg slet ikke klædt på til - jeg havde kun en tynd frakke og almindelige sko på. Jeg kunne skimte et svagt lys et stykke væk.
Jeg begav mig mod lyset og kom til et lille hus. Jeg bankede på, og en frygt som stemme spurgte, hvem det var. Jeg forklarede, at jeg var kørt fast i sneen og ikke kunne komme videre.
Jeg spurgte, om jeg måtte låne en telefon - men der var ingen telefon.
Da jeg spurgte, om jeg måtte komme indenfor, kunne jeg forstå, at vedkommende ikke var meget for at lukke op.
Men da jeg bedyrede, at jeg var en fredelig vejfarende, der var kommet i knibe, bad damen mig om at vente et øjeblik - og så blev døren åbnet!
Det var en kvinde i fyrrerne.
Hun undskyldte, at hun havde været så længe om at lukke op, men når hun boede alene, skulle man jo være lidt forsigtig.
Det kunne jeg kun give hende ret i.
Hun forklarede, at hun var gået i seng fordi ilden i kakkelovnen var gået ud, og hun skulle lige have noget tøj på, før hun kunne lukke op. Jeg var blevet helt hvid af sne.
Hun førte mig ud i køkkenet og tændte to gasapparater - det var det eneste hun havde, der kunne give' lidt varme. Da jeg havde smidt frakken og skoene, begyndte jeg at ryste af kulde. Men hun var resolut.
- Tag det våde tøj af og kryb ned i min seng, til du har fået varmen, sagde hun. - Så laver jeg en kop varm kaffe imens og prøver at få kakkelovnen tændt! Jeg trak mine bukser af, men beholdt skjorte og undertøj på, hvorefter jeg krøb ned i hendes varme seng.
Det var en skøn fornemmelse
. Lidt efter serverede hun kaffe for mig på sengen. Hun havde også fået tændt op i kakkelovnen, og ilden buldrede allerede Men det kneb stadig med varmen, og nu kunne jeg se, at det var hende der frøs. - Nej, sagde jeg, jeg vil ikke lige her i din varme seng, mens du sidder og fryser! Jeg sprang ud af sengen.
Hun var nem at overtale til at lægge sig.
Hun beholdt kjolen på, og jeg dækkede hende med dynen. Jeg satte mig hen foran kakkelovnen, men jeg skal indrømme, at jeg frøs så det knagede. - Du nåede vel ikke engang at blive varm, sagde hun.
- Du må godt ligge ved siden af mig, sagde hun, her er da plads nok.. - Det lader til, at du stoler på mig, svarede jeg.
– Ja, jeg er ikke bange for dig, og jeg synes vi skal hjælpe hinanden, det er da meningsløst, at du skal sidde der og blive forkølet eller få lungebetændelse, når du lige så godt kan ligge her. Så løftede hun gæstfrit dynen, og jeg krøb ned til hende.
Hun havde skubbet sig helt ind til væggen, så der var lidt »luft« mellem os. Det var en mærkelig fornemmelse at ligge i en fremmed seng, sammen med en fremmed dame. Mens jeg lå og tænkte over det, begyndte mit lem at røre på sig.
Tidligere havde »fyren« været helt stiv af kulde, men nu begyndte den at blive stiv af en helt anden grund.
Men jeg ville selvfølgelig ikke misbruge hendes gæstfrihed.
Mellemrummet mellem os var blevet mindre, og da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mine hænder, lagde jeg dem oven på dynen.
Efter en halv times tid havde jeg fået varmen, og pludselig mærkede jeg hendes hånd på mit bryst. Jeg lå helt stiv og ventede på hendes næste udspil. Det udeblev ikke.
Hun lagde hånden på mit lår og sagde, at nu var vi vist blevet varme begge to! - Ja, svarede jeg - jeg tænkte også på at stå op, du vil vel gerne ha' din seng for dig selv? - Ikke hvis du gerne vil blive liggende hos mig, svarede hun – og idet hun sagde det, gled hendes hånd op i mine underbukser og greb om mit lem.
Jeg var ikke sen til at få hænderne ned under dynen og føle på hendes varme lår. Hun havde ingen trusser på.
Da jeg kyssede hende, besvarede hun mit kys. Hun trak forhuden hårdt tilbage på mit lem, og med fingrene mærkede jeg, at hun var fugtig mellem lårene.
Jeg var klar over, at vi ville det samme, så jeg fik krænget mine underbukser af, hvorefter jeg lagde mig ovenpå hende.
Hun styrede mig ind i sit varme indre, og lidt efter glemte vi alt om snestorm og kulde... Vi kneppede, til vi udmattede faldt i søvn i hinandens arme.
Da jeg vågnede, var hun stå et op og var ved at lave morgenkaffe. Jeg stod op, men hun sagde, at jeg bare skulle blive liggende, så ville hun komme med kaffe og morgenmad.
Jeg svarede, at jeg måtte på toilettet inden, og hun viste mig ud i bryggerset, hvor der stod en spand. Da jeg kom ind igen, sad hun i sengen med kaffe bakken.
- Har du sovet godt, spurgte hun. - Ja, svarede jeg, men det er nu ikke det, jeg husker bedst... - Hvad må du dog ikke tænke om mig, når jeg sådan har forført dig! - Jeg tager nu gerne skyl den på min kappe, svarede jeg og smilede til hende. - Det var pænt af dig, sagde hun - forresten hedder jeg Else - og du? - Claus, svarede jeg.
Hun satte kaffe bakken væk, og vi lagde os ned i hinandens arme. Lidt efter kneppede vi igen - og det blev vi ved med, til det blev lyst udenfor.
Det var holdt op med at sne, og jeg kunne lige skimte taget af min bil oppe ved vejen. Det blev næsten middag før sneploven kom, og med hjælp af kommunens folk, fik vi min bil gravet fri, så jeg kunne køre bagefter sneploven.
Inden jeg kørte, spurgte jeg Else: - Fortryder du?
- Nej, svarede hun, jeg har været alene i to år, så du kom som sendt fra himlen. Jeg måtte love at komme igen, når det blev bedre vejr - og det løfte agter jeg at holde. \"Jeg kunne ikke have fået bedre natlogi...
Snemanden fra himlen
Cosylove
Sidste vinter var jeg ude for en lille oplevelse, som jeg sent vil glemme. En aften var jeg så vej hjem ad nogle små og lidt befærdede veje. Det sneede kraftigt, og pludselig sad jeg fast i sneen.
Jeg prøvede at skovle bilen fri, men det opgav jeg hurtigt. Og jeg anså det fuldkommen nytteløst at vente på hjælp. Klokken var næsten 22.
Jeg overvejede, om jeg skulle lade bilen stå og begynde at gå hjem. Men det var jeg slet ikke klædt på til - jeg havde kun en tynd frakke og almindelige sko på. Jeg kunne skimte et svagt lys et stykke væk.
Jeg begav mig mod lyset og kom til et lille hus. Jeg bankede på, og en frygt som stemme spurgte, hvem det var. Jeg forklarede, at jeg var kørt fast i sneen og ikke kunne komme videre.
Jeg spurgte, om jeg måtte låne en telefon - men der var ingen telefon.
Da jeg spurgte, om jeg måtte komme indenfor, kunne jeg forstå, at vedkommende ikke var meget for at lukke op.
Men da jeg bedyrede, at jeg var en fredelig vejfarende, der var kommet i knibe, bad damen mig om at vente et øjeblik - og så blev døren åbnet!
Det var en kvinde i fyrrerne.
Hun undskyldte, at hun havde været så længe om at lukke op, men når hun boede alene, skulle man jo være lidt forsigtig.
Det kunne jeg kun give hende ret i.
Hun forklarede, at hun var gået i seng fordi ilden i kakkelovnen var gået ud, og hun skulle lige have noget tøj på, før hun kunne lukke op. Jeg var blevet helt hvid af sne.
Hun førte mig ud i køkkenet og tændte to gasapparater - det var det eneste hun havde, der kunne give' lidt varme. Da jeg havde smidt frakken og skoene, begyndte jeg at ryste af kulde. Men hun var resolut.
- Tag det våde tøj af og kryb ned i min seng, til du har fået varmen, sagde hun. - Så laver jeg en kop varm kaffe imens og prøver at få kakkelovnen tændt! Jeg trak mine bukser af, men beholdt skjorte og undertøj på, hvorefter jeg krøb ned i hendes varme seng.
Det var en skøn fornemmelse
. Lidt efter serverede hun kaffe for mig på sengen. Hun havde også fået tændt op i kakkelovnen, og ilden buldrede allerede Men det kneb stadig med varmen, og nu kunne jeg se, at det var hende der frøs. - Nej, sagde jeg, jeg vil ikke lige her i din varme seng, mens du sidder og fryser! Jeg sprang ud af sengen.
Hun var nem at overtale til at lægge sig.
Hun beholdt kjolen på, og jeg dækkede hende med dynen. Jeg satte mig hen foran kakkelovnen, men jeg skal indrømme, at jeg frøs så det knagede. - Du nåede vel ikke engang at blive varm, sagde hun.
- Du må godt ligge ved siden af mig, sagde hun, her er da plads nok.. - Det lader til, at du stoler på mig, svarede jeg.
– Ja, jeg er ikke bange for dig, og jeg synes vi skal hjælpe hinanden, det er da meningsløst, at du skal sidde der og blive forkølet eller få lungebetændelse, når du lige så godt kan ligge her. Så løftede hun gæstfrit dynen, og jeg krøb ned til hende.
Hun havde skubbet sig helt ind til væggen, så der var lidt »luft« mellem os. Det var en mærkelig fornemmelse at ligge i en fremmed seng, sammen med en fremmed dame. Mens jeg lå og tænkte over det, begyndte mit lem at røre på sig.
Tidligere havde »fyren« været helt stiv af kulde, men nu begyndte den at blive stiv af en helt anden grund.
Men jeg ville selvfølgelig ikke misbruge hendes gæstfrihed.
Mellemrummet mellem os var blevet mindre, og da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mine hænder, lagde jeg dem oven på dynen.
Efter en halv times tid havde jeg fået varmen, og pludselig mærkede jeg hendes hånd på mit bryst. Jeg lå helt stiv og ventede på hendes næste udspil. Det udeblev ikke.
Hun lagde hånden på mit lår og sagde, at nu var vi vist blevet varme begge to! - Ja, svarede jeg - jeg tænkte også på at stå op, du vil vel gerne ha' din seng for dig selv? - Ikke hvis du gerne vil blive liggende hos mig, svarede hun – og idet hun sagde det, gled hendes hånd op i mine underbukser og greb om mit lem.
Jeg var ikke sen til at få hænderne ned under dynen og føle på hendes varme lår. Hun havde ingen trusser på.
Da jeg kyssede hende, besvarede hun mit kys. Hun trak forhuden hårdt tilbage på mit lem, og med fingrene mærkede jeg, at hun var fugtig mellem lårene.
Jeg var klar over, at vi ville det samme, så jeg fik krænget mine underbukser af, hvorefter jeg lagde mig ovenpå hende.
Hun styrede mig ind i sit varme indre, og lidt efter glemte vi alt om snestorm og kulde... Vi kneppede, til vi udmattede faldt i søvn i hinandens arme.
Da jeg vågnede, var hun stå et op og var ved at lave morgenkaffe. Jeg stod op, men hun sagde, at jeg bare skulle blive liggende, så ville hun komme med kaffe og morgenmad.
Jeg svarede, at jeg måtte på toilettet inden, og hun viste mig ud i bryggerset, hvor der stod en spand. Da jeg kom ind igen, sad hun i sengen med kaffe bakken.
- Har du sovet godt, spurgte hun. - Ja, svarede jeg, men det er nu ikke det, jeg husker bedst... - Hvad må du dog ikke tænke om mig, når jeg sådan har forført dig! - Jeg tager nu gerne skyl den på min kappe, svarede jeg og smilede til hende. - Det var pænt af dig, sagde hun - forresten hedder jeg Else - og du? - Claus, svarede jeg.
Hun satte kaffe bakken væk, og vi lagde os ned i hinandens arme. Lidt efter kneppede vi igen - og det blev vi ved med, til det blev lyst udenfor.
Det var holdt op med at sne, og jeg kunne lige skimte taget af min bil oppe ved vejen. Det blev næsten middag før sneploven kom, og med hjælp af kommunens folk, fik vi min bil gravet fri, så jeg kunne køre bagefter sneploven.
Inden jeg kørte, spurgte jeg Else: - Fortryder du?
- Nej, svarede hun, jeg har været alene i to år, så du kom som sendt fra himlen. Jeg måtte love at komme igen, når det blev bedre vejr - og det løfte agter jeg at holde. \"Jeg kunne ikke have fået bedre natlogi...
Snemanden fra himlen
Cosylove
